Fem måder du kan bruge AI i din rekruttering af medlemmer og fundraising

I 2023 er brugen af kunstig intelligens eksploderet. Antallet af AI-værktøjer jeg ser i mine feeds er… voldsomt. Er det hele AI-hypen en ny dot.com-boble?

Mit bud er nej. Det hele er ikke bare varm luft, for mulighederne, der følger med AI, har – og vil - åbne døren for en ny æra. Det gælder ikke mindst inden for medlemsrekruttering og fundraising.

Ved at gøre brug af analyseværktøjer og automatiserede processer, der bygger på AI, kan medlemsorganisationer - eksempelvis NGO'er – ganske enkelt opnå større succes i at tiltrække og engagere medlemmer og donorer.

Her er mit bud på en fem områder, hvor AI vil forandre arbejdet med medlemsrekruttering og fundraising hos medlemsorganisationer.

[Bemærk jeg har skrevet denne artikel i sommeren 2023. Jeg har givet et længere interview til Altinget, hvor jeg giver flere perspektiver på AI for NGO’er og medlemsorganisationer. Læs interviewet her ]

Segmentering af eksisterende og potentielle medlemmer og donorer 

AI's evne til at analysere store mængder data og identificere mønstre og tendenser kan være en stor, hjælpende hånd i måden, vi som medlemsorganisationer målretter vores markedsføring. Ved at gøre brug af AI-teknologi, kan der skabes mere effektive og målrettede rekrutteringskampagner, som resonerer bedre med potentielle donorer og medlemmer.

Dataanalyse er i det hele taget et af de områder, hvor jeg tror AI vil komme til at spille en stor rolle hos førende medlemsorganisationer. Traditionelt set er eksempelvis de fleste NGO'er afhængige af manuel analyse af data, for at identificere potentielle donorer, medlemmer og deres adfærdsmønstre - og det kan være uhørt tidskrævende. Med AI kan denne proces dog automatiseres og samtidig forbedres markant.

Tidligere på året lancerede Børns Vilkår en omfattende kampagne om vold mod børn i hjemmet. Billederne, der blev brugt i kampagnen, viser tilsyneladende triste børn ved navn Liva, Noah og Ida. Ved første øjekast ser det ud som almindelige billeder, men ved nærmere eftersyn vil man opdage, at de er genereret af AI og ikke repræsenterer faktiske, ægte levende børn. Foto: Upland Studio / Børns Vilkår

Ved at indsamle og analysere data fra mange forskellige kilder: Sociale medier, donationstransaktioner, tidligere interaktioner og onlineadfærd, mv., kan AI give os en dybere forståelse af hver donor, medlem og deres præferencer.

Det betyder, tror jeg, at vi vil se flere medlemsorganisationer og NGO'er, der på baggrund af AI-indsatser tilpasser deres markedsføringsindsatser, baseret på specifikke interesser, demografi og tidligere adfærd, uden (vel at mærke, og dét, er det centrale) nødvendigvis at skulle allokere store ressourcer og arbejdskraft på at foretage analysen. Den klarer AI.

AI kan nu og i fremtiden selv identificere mønstre og adfærd, der indikerer interesse og potentiel støtte til medlemsorganisationens formål. Dette åbner op for muligheden for at udvide og tiltrække nye engagerede medlemmer. Jeg tror først og fremmest, at teknologien vil give medlemsorganisationer mulighed for at arbejde mere intelligent og effektivt ved at automatisere og forbedre visse aspekter af medlems eller donor-segmentering, ved sentimentanalyse og ‘social listening’.

Et værktøj til forudsigelse af adfærd

Et andet aspekt AI kan være særlig brugbart til, er de forudsigende analyser, teknologien kan generere. Analyserne kan hjælpe medlemsorganisationer med at identificere potentielle medlemmer eller donorer, forudsige deres sandsynlighed for donere, melde sig ud, og endda forudsige det optimale tidspunkt for at bede om en donation. 

Ved kigge tilbage på tidligere medlems- eller fundraisingdata kan AI identificere karakteristika og adfærdsmønstre hos tidligere og eksisterende medlemmer eller donorer. Dette inkluderer faktorer som demografiske oplysninger, tidligere donationer, interaktioner på sociale medier og flere andre relevante datakilder. Ved at analysere denne data kan AI lave modeller, der siger noget om sandsynligheden for, at en given person vil donere til organisationen, eller sandsynligheden for at et eksisterende medlem melder sig ud. Jeg har tidligere skrevet om forudsigelse af frafald her.

Forudsigelse af adfærd med AI kan være et særligt værdifuldt værktøj, hvis man for eksempel vil identificere medlemmer med høj livstidsværdi (og hvem vil ikke gerne det), eller hvis man som NGO gerne vil finde potentielle high-value donorer.

AI kan nemlig analysere donorer, der har givet store beløb tidligere, og finde frem til ligheder og mønstre i deres adfærd og baggrund. Det giver os mulighed for at målrette vores fundraisingindsats mod lignende personer og øge sandsynligheden for at opnå donationer.

Men jeg tror også, at vi vil se, at AI hjælper os med at forudsige det optimale tidspunkt for at bede om en donation. Ved igen at kigge på, hvad der tidligere er blevet reageret på, kan AI præsentere os trends og mønstre for, hvornår folk er mest tilbøjelige til at donere. Det kan være baseret på faktorer som tidspunktet på året, begivenheder eller andre eksterne faktorer. 

Børns Vilkårs beslutning om at vælge AI-genererede børn i stedet for "rigtige" modeller skyldes ønsket om ”safeguarding”; at beskytte en potentiel børnemodel mod overdreven eksponering, samtidig med, at man fastholdt det menneskelige aspekt for at formidle budskabet. Foto: Upland Studio / Børns Vilkår

Børns Vilkår har mødt kritik for ikke i annoncerne at fortælle, at der er tale om AI-billeder: Børnene på den omfattende, landsdækkende kampagne findes ikke i virkeligheden. Foto: Upland Studio / Børns Vilkår

Analyse af konkurrencen og identificering af unikke muligheder

At opfinde den dybe tallerken hver eneste gang en medlemsrekrutterings- eller fundraising kampagne skal afsted, kan være en udfordring for selv de mest kreative medlemsorganisationer. Og det er derfor et oplagt område, hvor medlemsorganisationer kan drage fordel af AI’s stærke data-drevne tilgang. Fordi AI uden de store problemer kan analysere, hvad der allerede er derude, kan teknologien også udpege, hvordan jeres kampagne kan skille sig ud. 

Ved at identificere svagheder og huller i konkurrenternes tilgang kan I udvikle strategier, der fokuserer på områder, hvor der er mindre konkurrence og dermed større potentiale for succes. AI-analyser kan afsløre nye målgrupper, segmenter eller kanaler, som konkurrenterne måske ikke udnytter fuldt ud.

Ved at udnytte AI's evne til at analysere konkurrencen og identificere for eksempel fundraisingmuligheder kan NGO’er få en strategisk fordel og differentiere sig fra andre organisationer. AI kan ikke erstatte hjernerne bag jeres kreativt folk. Men teknologien kan hjælpe i arbejdet med at finde frem til, hvad der gør en kampagne innovativ og målrettet på det givne tidspunkt.

AI-drevet indholdsproduktion på tværs af medier

AI-drevet indholdsproduktion er et af de områder, hvor der er sket mest allerede. Indholds-produktion kræver betydelige ressourcer og tid, men med AI kan denne proces automatiseres og effektiviseres på flere måder.

Først og fremmest kan AI hjælpe med at generere indhold af høj kvalitet og på tværs af medier. Ved at analysere store mængder eksisterende indhold kan AI-algoritmer identificere mønstre og trends i det mest effektive indhold. Dette kan omfatte valg af ord, tone og stil, der appellerer mest til målgruppen. 

Én specifik anvendelse af AI, der har vist sig at have et særligt potentiale, er i genereringen af billeder og video, hvor nogle organisationer allerede har kastet sig ud i den spændende AI-æra. En af dem er Børns Vilkår.

For voldsomt for et barn at se sit ansigt over hele Danmark som voldsoffer

Beslutningen om at vælge AI-genererede børn i stedet for "rigtige" modeller skyldes ønsket om ”safeguarding”, at beskytte en potentiel børnemodel mod overdreven eksponering, samtidig med, at man fastholdt det menneskelige aspekt for at formidle budskabet.

Børns Vilkår er ikke alene om at se værdien i AI's visuelle værktøjer til kampagner. Også Amnesty International har gjort brug af teknologien i en kampagne i april, der belyste udfordringerne ved det colombianske politi. Dog blev denne kampagne mødt med kritik, idet begivenhederne i Colombia er dokumenteret af professionelle pressefotografer, hvilket fik nogle kritikere til at mene, at AI-genererede billeder var overflødige i denne sammenhæng. To vidt forskellige kampagner med brug af AI-genererede billeder, der har affødt forskellige reaktioner. Foto: Christian Sophus Ehlers, screendump fra dr.dk.

"Lanceringen af denne kampagne var ret omfattende med annoncer både på gaden, online og i print. Vi har haft mange diskussioner om, hvorvidt vi skulle bruge traditionelle modelbilleder af børn til denne kampagne, men på grund af voldsomheden i vold mod børn vurderede vi, at det ville være for overvældende for et barn at se sit ansigt eksponeret som et voldsoffer i hele Danmark," siger Lisbet Christoffersen, kommunikations- og fundraisingchef hos Børns Vilkår.

Kan robotterne generere følelser?

For medlemsorganisationer kan AI-teknologien være en sand superhelt, der hjælper med at formidle budskaberne, men med brugen følger der samtidig nogle etiske overvejelser.

Ved at bruge AI til at generere billeder, video og indhold, for eksempel, kan man undgå at udstille faktiske personer - især sårbare grupper som børn og udsatte individer.

Men vi skal være opmærksomme på den udfordring, der opstår, når vi ikke længere kan kontrollere, hvordan billederne bruges efter kampagnen. Der er altid en risiko for, at AI-billeder kan blive genbrugt uden de nødvendige tilladelser, tages ud af kontekst, eller blive misbrugt til andre formål, end de var tiltænkt. Og hertil er der en risiko for, at de bliver brugt i situationer, hvor det ikke fremgår tydeligt, at det, som billederne skildrer, ikke er "ægte".

“Vi traf beslutningen om at bruge AI-genererede billeder ud fra et hensyn om, at vi gerne vil beskytte børn – samtidig med, at vi gerne vil skabe mest mulig opmærksomhed på et meget alvorligt og overset problem,” siger Lisbeth Christoffernsen fra Børns Vilkår. Foto: Foto: Upland Studio / Børns Vilkår

De forbehold man som organisation kan tage, for at modvirke dette, er derfor at informere publikum klart og tydeligt om, at end indhold er genereret af kunstig intelligens og ikke repræsenterer virkelige personer eller begivenheder. Dertil kan det også være en god idé at forklare publikum, hvorfor man har valgt at anvende AI-billeder i stedet for ægte. 

Et andet spørgsmål, vi som medlemsorganisationer bør stille os selv, er: Kan AI-billeder og video virkelig udtrykke ægte følelser og oplevelser på samme måde som billeder af virkelige personer?

Jeg synes, at flere at de AI-genererede billeder, jeg ser, kan kritiseres for at mangle noget af den autenticitet og ”dybde”, som dygtige fotografer kan fange i rigtige fotografier.

Men det er sikkert kun et spørgsmål om måneder før det er umuligt at se forskel.

I hvert fald hvis man bare er et menneske.