Ni trends for NGO’er og medlemsorganisationer i 2024

Hvad bringer året der kommer, når det gælder NGO’er, medlemsorganisationer og navnlig dem, der også er indsamlingsorganisationer? Læs her bl.a. om øget indtjening, kapacitetsopbygning og om det politiske manifests opblomstring i 2024.

De sidste par år har været præget af svære ydre omstændigheder for mange medlems- og indsamlingsorganisationer. Corona og energikrisen, betød sidste år, at mange menneskers leveomkostninger steg voldsomt. Prisen for dagligvarer steg betydeligt.

"The cost of living-crisis", som tendensen straks blev døbt i England, førte hurtigt til en "Cost of giving-crisis", hvor mange skar ned på deres støtte til velgørenhed og opsagde deres medlemskaber. Da vi hver især gennemgik vores kontoudtog på jagt efter ekstra kroner til energiregningen, fravalgte nogle deres medlemskaber eller støtte til NGO'er.

Erfaringerne fra bl.a. finanskrisen, efterfulgt af coronakrisen og energikrisen, viser dog, at frafaldet ofte hurtigt stabiliserer sig for de fleste organisationer. Frafaldskurven flader ud og finder et mere normalt leje.

Intet barn led overlast ved denne kampagne. Røde Kors julehjælps kampagne 2023. Med et barn, der ikke findes, skabt af kunstig intelligens. Og et barn der derfor heller ikke tager negativ skade af eksponeringen – eller bliver retraumatiseret. I 2024 og frem vil vi se masser af medlemsorganisationer og NGO’er, der anvender generativ kunstig intelligens i deres kommunikation og kampagnearbejde. Her vil det fra et etisk perspektiv være vigtigt tydeligt at informere publikum om billedets karakter. Screendump: Christian Sophus Ehlers

Øget indtjening i indsamlingsbranchen

Forandringer og en vis grad af "undtagelsestilstand" er blevet det nye normale, og vil være det i årene, der kommer. De organisationer, der forstår at manøvrere i et uroligt farvand, har en markant konkurrencefordel.

Men selvom vi fortsat har krig i Ukraine, og der er mangel på arbejdskraft, viser de nyeste tal fra ISOBRO (indsamlingsorganisationernes brancheorganisation) en stigende indtjening i indsamlingsbranchen.

Mange indsamlingsorganisationer har med succes udviklet flere indkomststrømme udover de traditionelle, og de fleste har effektivt diversificeret deres indtjeningsstrømme og dermed spredt budgetrisikoen ud på flere kanaler.

Forventningen er, at indtjeningen fra NGO'er og indsamlingsorganisationer vil fortsætte med at stige, om end svagt, i 2024 og de efterfølgende år, især drevet af donationer fra fonde og privatpersoner, med fokus på forbedret markedsføring, krydssalg og værdimaksimering fra organisationernes side.

Organisationerne vil formå at få mere opbakning og engagement ud af hver enkelt af os – ikke nødvendigvis i antal støtter – men i kroner og ører. Her kan de politiske partier og fagbevægelsen med fordel kigge til NGO’erne for inspiration til deres engagementarbejde.

Kapacitetsopbygning - med fonde i ryggen

Som forudset vil vi i 2024 og årene derefter opleve, at mange organisationer forbedrer deres fundraising og medlemsrekruttering. Og heldigvis for det. Men vi vil også opleve, at afstanden mellem de forskellige organisationer øges.

Stadig mange af de mindre og mellemstore medlemsorganisationer, partier, fagforeninger og NGO’er kæmper med den øgede kompleksitet inden for medlemsrekruttering. Flere halter bagud med hensyn til interne kompetencer og evnen til at investere i markedsføring, automatisering, databaser, IT, kunstig intelligens og specialiserede medarbejdere.

I 2024 vil vi se, at organisationer, som fokuserer strategisk på at tiltrække nye medlemmer og indsamle midler, eller dem, der finder og udnytter deres unikke position i markedet, vil skille sig markant ud fra mængden.

Især vil vi i det nye år se, at de organisationer, der hurtigt tilpasser sig teknologiske forandringer, vil opnå en betydelig fordel. De vil opleve reducerede driftsomkostninger og øget effektivitet bl.a. i kraft af automatiseringer og bedre brug af data.

De organisationer, som formår at kombinere disse elementer med personlig tilpasning og et stærkt fokus på at udvikle solide relationer til donorer eller medlemmer, vil opnå succes.

En positiv udvikling er, at flere almennyttige fonde i 2024 planlægger at intensivere deres støtte til kapacitets- og kompetenceopbygning i civilsamfundet. Det glæder også de områder, hvor fondene tidligere har kviet sig ved at støtte, ikke mindst når det handler om netop medlemsrekruttering og øget fundraising.

Kunstig intelligens giver superkræfter

På højde med opfindelsen af 'internettet' eller 'mobiltelefonen' ligger AI som et fundamentalt skifte i den måde, vi som medlemsorganisationer og NGO’er kommer til at arbejde i fremtiden. Det gælder en lang række områder, for eksempel optimering af forretningsprocesser, markedsføringsstrategier eller strategiske beslutninger.

Et aspekt, hvor AI er særlig brugbart, er inden for forudsigende analyser. Analyserne kommer i årene der kommer til at hjælpe medlemsorganisationer og NGO’er med at identificere potentielle medlemmer eller donorer, forudsige deres sandsynlighed for at donere, melde sig ud, og endda forudsige det optimale tidspunkt for at bede om en donation.

Selvfølgelig vil AI ikke erstatte mennesker i medlemsorganisationer. Menneskelig empati, kreativitet og etisk dømmekraft vil altid være uundværlige i vores organisationer, også fremadrettet. Men kunstig intelligens kan supplere vores arbejde, udføre administrativt arbejde for os, frigøre "varme hænder" til andre opgaver, og teknologien vil navnlig give superkræfter til dem, der mestrer den. De kan opnå mere.

I 2023 var Børns Vilkår blandt de første organisationer til at anvende kunstigt genererede billeder i en omfattende landsdækkende kampagne om vold mod børn i hjemmet. Billederne, der blev brugt i kampagnen, viser tilsyneladende triste børn med navnene Liva, Noah og Ida. Ved første øjekast ligner det almindelige billeder, men ved nærmere eftersyn vil man opdage, at de er genereret af AI og ikke repræsenterer faktiske, ægte levende børn. Foto: AI, Upland Studio / Børns Vilkår

De NGO'er og medlemsorganisationer, der forstår at anvende AI i deres indsamlingsarbejde, vil kunne skabe større impact for den sag, de er sat i verden for. Og det vil gøre medarbejdere, der forstår at anvende AI, mere attraktive for organisationerne.

AI-safeguarding

I 2024 bliver det afgørende for organisationerne at overveje og formulere politikker for ansvarlig AI-brug og navigere i forhold til governance for både interne og eksterne målgrupper.

Amnesty International har gjort brug af en AI genereret kampagne til belyste udfordringerne ved det colombianske politi. Kampagnen mødt med kritik, idet begivenhederne i Colombia er dokumenteret af rigtige professionelle pressefotografer, hvilket fik nogle kritikere til at mene, at AI-genererede billeder var overflødige i denne sammenhæng. To vidt forskellige kampagner med brug af AI-genererede billeder, der har affødt forskellige reaktioner. Foto: Christian Sophus Ehlers, screendump fra dr.dk.

Vi skal som medlemsorganisationer og NGO'er udnytte de muligheder, AI tilbyder. Samtidig skal vi diskutere værdier og etik undervejs og sikre - eller 'safeguard' - vores organisationer mod misbrug.

Jeres medlemmer og støtter er ikke segmenter

Prædefinerede segmenter, der er baseret på demografiske oplysninger, er ovre i 2024. Vi bevæger os nu mere hen imod direkte dialog med den enkelte person, i stedet for at behandle personer som medlemmer af demografiske segmenter eller grupper. Flere variabler vil i årene der kommer udgøre grundlaget for, hvilke initiativer der skal sættes i gang, og hvordan medlemmet eller donoren skal håndteres.

En kombination af forskellige demografiske data og adfærdsmønstre vil i 2024 og frem skabe skræddersyede løsninger for hver enkelt donor og medlem.

Dette resulterer i en mere tilpasset og personlig kommunikation samt opfølgning med donorer og medlemmer, der igen forstærker relationen og øger engagementet.

Vi laver vores egne organisationer

Vi ser i disse år, at en række succesfulde velgørende indsamlings- og medlemsorganisationer opstår, der er startet og drevet af entreprenante ildsjæle. Disse organisationer er succesfulde og deler et fællestræk: en stærk personlig drivkraft og vilje fra stifterne. Det vil vi se mere af i årene, der kommer.

Vi skaber vores egne organisationer. En trend synes at være, at entreprenante power-mennesker med noget på hjerte har succes med at starte og drive deres "egne" NGO'er og velgørende fonde. Blandt eksemplerne er Smil Fonden, stiftet af Sisse Fisker, der også er bestyrelsesforkvinde, Løkke Fonden, stiftet af Lars Løkke Rasmussen, Brobyggerne, stiftet af Özlem Cekic, og Fri af Misbrug, stiftet af Anne-Camilla Nielskov. Denne trend afspejler den generelle udbredelse af ambassadører og influencers. Folk foretrækker oftere at følge og engagere sig i dialog med et menneske og en ildsjæl frem for et brand. Foto: Christian Sophus Ehlers

Ejerskab af data og nye kommunikationskanaler

NGO’er og medlemsorganisationer kommer i 2024 til at genoverveje deres kanalvalg. Det står efterhånden klart, at det er for risikofyldt at stole på kun én indtægtskilde eller kommunikationskanal. Mange organisationer ser, hvordan de er blevet alt for afhængige af skiftende betingelser fra Meta (Facebook/Instagram) og indflydelsen fra organisationer som Twitter / X.com

Vi vil derfor se, at organisationerne udvider deres række af kanaler for at undgå for stor afhængighed af specifikke platforme som Google og Meta. Dette skridt vil mindske risici, holde engagementet oppe og vigtigst af alt styrke organisationernes ejerskab over deres egne data.

Øget fokus på opbygning af lister

En markant trend i 2024 bliver at arbejde med den uhyre effektive kampagnetilgang: ’Politisk manifest’ i kombination med FB-lead ads.
Her er det AIDS Fondets ’manifest for seksuel sundhed’. Politiske manifest er en slags klassisk underskriftsindsamling på speed. Screendump: Christian Sophus Ehlers

Flere organisationer vil fokusere på at skabe lister for at tiltrække nye potentielle støtter. Initiativer som underskriftsindsamlinger, appeller, quizzer, tests og konkurrencer vil fortsat i 2024 være en helt central del af organisationerns engagementsarbejde.

Tilgangen vil understøtte et værdimatch mellem det value proposition vi som organisationer opstiller og det emne, som personen bliver rekrutteret på. Men det vil samtidig tiltrække individer, der er interesseret i specifikke emner i stedet for organisationens samlede virke.

I 2024 forventes vi at se en fortsat afmatning i brugen af Facebook Fundraisers i Danmark. Det er som om, at Meta har slukket for tidligere års indbyggede viralitet og algoritme-medvind, når det gælder Facebooks Fundraising tools, der ellers tidligere har kunnet understøtte kampagner, der har genereret 10.000 leads. De tider vil være forbi i 2024.

Det politiske manifest: En driver for handling

I 2024 vil vi se flere politiske manifest rullet ud og i kombination med Facebook leadads. Et ‘manifest’ kan være en ‘driver’ for handling – der kombinerer en politisk sag med folkeligt engagement.

En slags underskriftsindsamling på speed, som da den danske NGO GirlTalk, der arbejder på at forebygge mistrivslen blandt unge piger og kvinder, lancerede deres ‘Stop mistrivslen’-kampagne, og genererende 10.000 leads på fire uger.  

"Stop mistrivslen-manifestet" har resulteret i, at GirlTalk næsten har firedoblet deres e-mail database, og samtidig har kampagnen lagt grunden til organisationens fundraisingstrategi fremadrettet. En tilgang, som vi vil se flere organisationer kopiere i 2024.