Facebook-censur rammer danske NGO’er.

Nedlukningen af Trumps sociale medier har tydeliggjort, at ejerskabet til ’dine’ følgere ikke er dit, men dine platformes. Den censurerende magt, disse medier har, rammer også danske ngo’er.

Af Kim Skytte Graae og Christian Sophus Ehlers, også bragt i Politiken.

Facebook kritiseres for at censurere danske NGO’er.

Facebook, Twitter, Apple og Google har lukket ned for Trumps misinformationer. Slut med alternative fakta og hadsk retorik. Nu er det endelig blevet tid til, at talen igen bliver sandfærdig og fri. Eller… det vil sige, kun hvis det, du siger, er inden for rammen af, hvad redaktørerne af dit sociale medie accepterer.

De sociale mediers censur rammer nemlig ikke kun misinformationsspredende magthavere som Trump – den går også ud over danske interesseorganisationer, som står over for to udfordringer.

For det første, at der pågår censur, hvor organisationerne ikke selv kan bestemme, hvad de vil tale om på de sociale medier, og hvilke billeder de vil vise. For det andet, at det ikke er ngo’erne selv, som ejer de relationer, de opbygger på sociale medier.

Facebook vil bevare den gode stemning for enhver pris

Mange danske interesseorganisationer oplever allerede i dag, at deres tale bliver begrænset. Sex og Samfund må i dag ikke vise de billeder, de gerne vil, til et dansk publikum, fordi Facebooks blufærdighedsfiltre blinker rødt. Oplysning om sex og prævention er ikke noget, vi taler om på sociale medier.

UNICEF får censureret deres annoncer, der ellers skal promovere sundhed og amning af små børn, fordi Facebook er bange for nøgen hud. Annoncerne med uskyldige stregtegninger af en ammende kvinde lukkes ned. Det er for hård kost for folk, mener Facebook, så det må man ikke se i feedet.

Alle de sygdomsbekæmpende organisationer skal veje deres ord på en guldvægt for ikke at blive underlagt reglerne for reklame for medicin og få lukket ned for deres oplysningsarbejde.

De danske organisationer, der arbejder med hjælpearbejde i krigshærgede lande, får igen og igen deres opslag forbudt og lukket ned af Facebook, f.eks. hvis de er uønskede af det lokale styre. Folkekirkens Nødhjælp oplever at få deres annoncer om, at syriske børn fryser, afvist. Eller som Facebook formulerer det: De indeholder »skræmmende, blodigt eller sensationspræget indhold«. Her er vel at mærke tale om annoncer fra Folkekirkens Nødhjælp, der etisk holder et meget højt niveau – og netop fremstiller mennesker med værdighed. Og sådan kunne vi blive ved. Der er censur over hele linjen.

Facebook censurerer billeder og indhold, fordi de vil skåne dig for ubehageligheder i dit feed. De vil bevare den gode stemning for enhver pris.

De ved fra deres data, at så bruger du nemlig mere tid på platformen, og jo mere tid du bruger, jo flere reklamer kan du konsumere – og jo flere penge kan platformen tjene!

Derfor afviser de annoncer om alt fra amning til forebyggelse af sygdom, der kan få dig til at føle ubehag i bred forstand. Derfor afvises annoncerne, der oplyser om krigen i Syrien – uanset deres ellers høje etiske niveau. Du skal skånes. Men Facebook er en meget stor og vigtig nyhedskanal for mange mennesker – 2 milliarder sådan cirka. Derfor er det et demokratisk problem, at organisationerne ikke kan oplyse om virkeligheden.

Nedlukningen af Trumps sociale medier illustrerer dertil, at de sociale medier ikke er vores egne

Facebook bruger sin censur-algoritme til at holde os alle for øjnene. Men faktum er, at børnenes lidelser ikke forsvinder, blot fordi man afholder organisationerne fra at tale om det.

Nedlukningen af Trumps sociale medier illustrerer dertil, at de sociale medier ikke er vores egne. Trumps sociale medier er ikke hans, ligesom organisationernes sociale medier ikke er deres.

Vi er ret sikre på, at Trumps kampagnekontor lige nu er glade for alle de mailadresser, telefonnumre og adresser, de har indsamlet på deres støtter. For uden dem var hele organisationen blevet stum.

Mange danske interesseorganisationer har over de sidste år lukket deres printede magasin og er stoppet med at sende breve ud til deres følgere for at overgå til en mere digital kommunikation. Samtidig med at det er sket, har organisationerne pumpet annoncekroner og uanede mængder af indholdsproducerende timer i Facebook og andre sociale medier. Resultatet er, at organisationernes egne adressedata ikke længere bliver vedligeholdt, og Facebook nu ejer adgangen til de følgere, organisationerne har brugt tid og penge på at kommunikere med.

De organisationer, der arbejder f.eks. med homoseksuelles rettigheder i Uganda, eller som kritiserer det kinesiske styre, eller bare kæmper for en sag, der ikke matcher den amerikanske medieetik, kan hurtigt havne i samme situation som Trump. Blive lukket ned. Det er ikke en rar tanke. Det kalder på en større dialog om ytringsfrihed og på, at organisationerne selv sikrer sig ejerskab og adgang til deres støtter, dvs. sikre en systematisk indsamling og registrering af bidrag, persondata og permissions uden om techgiganterne.