Flere danskere støtter velgørenhed: Vi vil gerne hjælpe, men helst digitalt

Danskerne vil gerne donere til velgørenhed, men det skal være nemt og nært, så vi gør det i stadig højere grad online og til organisationer tæt på os selv.

Vi donerer mere og mere digitalt, fordi det er let, og det gavner især de store hjælpeorganisationer, der er dygtige på sociale medier.

Hvad betyder coronatiden for NGO’ernes indsamlingsaktiviteter.

Til printudgaven af ALT for Damerne denne måned har jeg talt med en journalist om trends indenfor indsamling hos NGO’er i 2020.

”Det nye lige nu er Instagram-donationer. Der kan man donere direkte fra Instagram uden at forlade sit feed. Man donerer med et enkelt klik, og så snart de har fået dine kortoplysninger én gang, behøver du ikke at indtaste det igen. Vi ved, at det virker, for det skal være så let som overhovedet muligt, før folk vælger at donere,” siger Christian Sophus Ehlers, der mener, at det er med donationer som med andre ting på de sociale medier:

”Man udstiller jo den bedste side af sig selv på sociale medier, og det betyder også, at folk viser det frem, når de indsamler til et velgørende formål. Langt de fleste tager for eksempel et billede af sig selv, når de får en indsamlingsbøsse i hånden. Det har kæmpe brandingværdi for NGO’en, der vil være på tusindvis af billeder den dag. Det er god og autentisk branding af en sag.”

Her er en forkortet digital version af artiklen, hvor også Kim Skytte Graae og Tina Donnerborg giver perspektiver.

Christian Sophus Ehlers

Jeg hjælper medlemsorganisationer, NGO’er, partier og fagforeninger med at få flere medlemmer, støtter og digitale handlinger.

Previous
Previous

Kreativ indsamling til udsatte børnefamilier

Next
Next

Når vi redder børns liv, fører det IKKE til overbefolkning.