Instagram åbner for donationer i Danmark

Så sent som i sidste uge gav Instagram i Danmark endelig mulighed for at man kan oprette indsamlinger til danske eller int. NGO’er. Instagram-donationer er en lille feature, hvor alle i Danmark nu kan sætte et donations-klistermærke på deres opslag i Stories eller i Instagram Live.

Så kan seerne donere direkte i feedet og organisationen/NGO’en får så udbetalt pengene. Det sker automatisk hver 14. dag og uden gebyrer.

Instagram har åbnet for donationer fra alm. mennesker i Danmark.
Foto: Christian Sophus Ehlers/Instagram

Nu er Instagram så på trapperne med næste indsamlingsfeature: ‘Personlige Fundraisers’. Her kan man som privatperson samle ind til ‘sig selv’, ens egen forretning eller helt personlige sag. Det kan for eksempel være et projekt i ens lokalområde, som man brænder for at få op at stå, eller en anden personlig sag. Og man får så selv udbetalt de penge, man kan engagere ens følgere til at donere. I første omgang rulles de ‘personlige fundraisers’ ud i UK, US og Irland.

Jeg håber, at de mange nye (og mere folkeligt tilgængelige!) donationsmuligheder på Instagram kan bidrage til at mobilisere flere (og nye!) grupper til at engagere sig i digital aktivisme. Men kan personlige indsamlinger på sigt også udvikle sig til en mere autentisk konkurrent til de etablerede indsamlingsorganisationer? (Jeg tror det ikke)

Læs mere på Instagrams blog.

Christian Sophus Ehlers

Jeg hjælper medlemsorganisationer, NGO’er, partier og fagforeninger med at få flere medlemmer, støtter og digitale handlinger.

Previous
Previous

Når vi redder børns liv, fører det IKKE til overbefolkning.

Next
Next

Smart måde at donere til en god sag