Når AI blokerer for NGO’er og medlemsorganisationer

Hvordan AI, en norsk teleservice, en opdatering fra Apple og ny lovgivning fra EU tilsammen risikerer at blive trussel mod danske medlems- og indsamlingsorganisationer.

Jeg så første gang fænomenet omtalt i en norsk fundraising-gruppe tilbage i februar.
Jeg følger det Skandinaviske fundraising-marked tæt, og jeg læste det først som en teknisk detalje. Men jo mere jeg har læst, jo mere alvorligt ser det ud.

Det handlede dengang om Telenors nye tjeneste Nummervarsel – en løsning, der skal beskytte mod telefonsvindel, men som utilsigtet spænder ben for legitim fundraising og medlemsrekruttering.

Den norske indsamlingsbrancheorganisation er derfor også gået aktivt ind i sagen.

Nummervarsel: En løsning mod svindel – med bivirkninger
Telenor lancerede Nummervarsel i februar som et værn mod den stigende mængde telefonsvindel – vi kender det alle som vanvittigt irriterende: opkald fra robotter eller fra “Microsoft” i Indien.

I teorien giver det mening:

Tjenesten advarer brugeren, hvis et nummer udviser “mistænkelig adfærd” – fx hvis det ringer til mange forskellige modtagere. Men i praksis har løsningen vist sig at ramme bredt. Alt for bredt.

Blandt norske NGO’er og medlemsorganisationer diskuteres hvordan organisationerne skal adressere det faktum, at teleselskaber anvender AI til at blokere for svindelopkald, og som en utilsigtet sideeffekt rammer medlemsorganisationer og NGO’er.  

Det kan sagtens komme til Danmark
Mange af de organisationer, jeg rådgiver, ringer dagligt ud til støtter, medlemmer eller tidligere donorer.

Vi bruger telefonen, fordi det virker – fordi kanalen kan skaleres, den skaber kontakt, bygger relationer og genererer indtjening.

Men Nummervarsel baserer sig på algoritmer og mønstergenkendelse. Det betyder, at selv velgørende organisationer og medlemsforeninger risikerer at blive klassificeret som mistænkelige, alene fordi de ringer meget.

Jeg ser ingen grund til at tro, at Danmark går fri. Tjenesten er udviklet i samarbejde med et amerikansk selskab, som allerede arbejder globalt.

Når én operatør ruller en sådan funktion ud, følger konkurrenterne typisk hurtigt efter.

Apple spænder yderligere ben for kontakt
Som om det ikke var nok, løftede Apple for nylig sløret for iOS 26 – der forventes lanceret efter sommer – med to nye funktioner: Call Screening og SMS-filtrering.

Når et ukendt nummer ringer, svarer din iPhone fremover automatisk med en AI-vagt, som beder opkalderen oplyse navn og formål. Samtidigt vises en live-transkription på skærmen. Først derefter kan brugeren vælge at tage opkaldet.

SMS’er fra ukendte numre ryger i en særskilt “ukendt”-mappe.

For NGO’er og medlemsorganisationer, der arbejder med telefonisk medlemsrekruttering og fundraising – og det er mange – betyder det et alvorligt tab af kontaktbarhed.

Opkaldet skal først passere en digital gatekeeper, og sms’en kan nemt ende i en mappe, ingen tjekker. Resultatet? Faldende respons og færre nye støtter.

En udfordring, som også Søren har beskrevet her og Jacob her.

Call Screening-funktioner i iOS 26, der forventes at komme ud til efteråret, kan besvare ukendte opkald med en AI-styret prompt: ”Skriv dit navn og årsagen til dit opkald”. Modtageren ser en realtids-transkription af svaret på skærmen. Først herefter beslutter man, om man vil besvare opkaldet. Det kan betyde, at danske NGO’er og medlemsorganisationer, der legitimt og med samtykke kontakter deres medlemmer og støtter, kan få svært ved at komme igennem til medlemmerne.

ePrivacy Regulation: Skærpede krav til samtykke
Læg oven i hatten, at EU er ved at afslutte arbejdet med den nye ePrivacy-forordning, der også kan få afgørende betydning.

Ifølge det nuværende udkast skal der gives udtrykkeligt og entydigt samtykke til hver enkelt kommunikationskanal – telefon, sms, e-mail – og det skal kunne dokumenteres (dvs. dokumenteres bedre end organisationerne gør i dag, skulle jeg hilse og sige!)

NGO’er skal derfor sikre særskilte opt-ins til både opkald og beskeder. Ellers risikerer vi at ramme personer, der teknisk set ikke har givet lov.

Bliver forordningen vedtaget – måske i efteråret eller i 2026 – får vi formentlig en overgangsperiode. Men det er nu, vi bør tage fat.

Det er en god idé allerede nu at indføre dokumentérbare opt-in-workflows og få styr på samtykkedata i CRM.

Anti-svindel må ikke blive anti-civilsamfund
Tilsammen gør de nye tiltag mig bekymret. For telefonen er stadig en af de mest effektive veje til faste bidrag, nye medlemmer og stærke relationer. Men det kræver selvsagt, at telefonen bliver taget – ikke AI-afvist.

Vi skal beskytte folk mod fupopkald. Men vi må ikke lade tekniske løsninger lukke for legitime stemmer. Og mange mennesker vil faktisk gerne høre fra den organisation, de brænder for. Men kun hvis opkaldet føles relevant og ønsket.

Vi skal gøre os fortjent til samtalen
Derfor skal vi som organisationer blive bedre til at forberede kontakten via andre kanaler og sikre, at opkaldet ikke kun og altid handler om penge, men også om relation, fx ved Love-calls.

Vi skal sige tak, spørge, engagere og lytte.

Det vil være et demokratisk problem, hvis civilsamfundets organisationer – som ofte taler for dem, der ikke selv bliver hørt – bliver sat i spamfilter.