"Poverty porn" sælger, men når NGO'er glemmer deres ansvar, taber vi alle

Mange NGO'er maler dramatiske og oversimplificerede billeder af verden i håb om, at stærke følelser sælger og fører til flere donationer, men denne indsamlingsstrategi er med til at skabe et misforstået billede af de lande, som mange ngo'er forsøger at oplyse om og hjælpe.

Denne blog-post er også bragt i Altinget 6. december.

Danske NGO'er har i dag så stort et fokus på at samle penge ind, at det over tid har ført til en skærpet fundraisingsretorik. Hos nogle NGO'er, dog langtfra hos alle, kan fundraisingsretorikken blive så misvisende, at den i sig selv skader sagen, som NGO'erne kæmper for at forbedre eller oplyse om. 

Danmarks Indsamling er blevet kritiseret gentagne gange for, at showet har for stort fokus på indsamling af penge og ikke fortæller nok om selve årsagerne til de udfordringer, som organisationerne bag showet ønsker at afhjælpe. Showet gør derfor ikke folk klogere, påstår kritikerne. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix. Bragt med licens.

Problemstillingen er mest udtalt blandt de humanitære NGO'er, men ses også hos dyre- og klimaorganisationer, fordi dramaturgien virker i deres fundraising. Stærke, følelsesmættede billeder af mennesker eller dyr i nød og historiefortælling, patos og violinmusik får folk til at donere. Organisationerne søger at skabe en stærk følelsesmæssig mening, fordi de ved, at følelser og fortællinger motiverer os til at donere flere penge.

Stærke følelser sælger. Derfor taler NGO'erne næsten udelukkende til vores hjerter. Men den voldsomt følelsesmættede kommunikation gør samtidig, at folk kan få et misvisende billede af den verden, som ngo'erne ønsker at forbedre.

Når vi i offentligheden, i reklamer, på tv, udenfor og digitalt bombarderes med følelsesmæssig stærk NGO-kommunikation rettet mod at få os til at donere penge, bliver vores underbevidsthed også påvirket. Og over tid får vi det indtryk, at verden i mange tilfælde er i værre forfatning, end tilfældet reelt er.

Behov for større fokus på årsagerne

Kritikerne, der blandt andet inkluderer udviklingsorganisationer som Global Aktion (det tidligere Afrika Kontakt), mener, at når mange mennesker tror, at det står værre til udviklingsmæssigt i eksempelvis Afrika, end tilfældet mange gange er, så skyldes det blandt andet ngo'ers oversimplificerede og dramatiske vinkling af verdens tilstand.

Eksempelvis er Danmarks Indsamling blevet kritiseret gentagne gange for, at showet har for stort fokus på indsamling af penge og ikke fortæller nok om selve årsagerne til de udfordringer, som organisationerne bag showet ønsker at afhjælpe. Showet gør derfor ikke folk klogere, påstår kritikerne.

Ngo'erne tegner i deres kommercielt orienterede aktiviteter et forsimplet, stereotypt katastrofebillede af Afrika, der sjældent levner plads til konteksten: Hvorfor er der nød? Hvorfor sulter folk? Hvad hedder de mennesker, der er afbildet? Hvor kommer de fra? Er det krig eller klimakatastrofe, de flygter fra? Konteksten og kompleksiteten forsvinder i ngo'ernes sort-hvide fundraising, argumenterer kritikere.

Indtjening er vigtig for overlevelse, men hvor meget tør vi satse?

Omvendt synes de organisationer og enkeltpersoner, der er særlig kradse i deres kritik af ngo'ernes følelsesmættede indsamlingspraksis, at være helt blinde for det faktum, at hjælpearbejde koster penge. 

Det er som om, at de i deres kritik af ngo'erne glemmer eller bevidst fortier, at nødhjælp og udviklingsarbejde skal finansieres, og at denne finansiering blandt andet kan ske med fundraising. 

Spørgsmålet er, om vi som ngo'er tør tage et opgør med de traditionelle mønstre i vores fundraising og kommunikation, som ofte klassificeres som "poverty porn"? 

I stedet bør vi som ngo'er have et stærkere blik for værdighed, etik og diversitet, så vores indhold, kommunikation og fundraising også passer til fremtiden og den unge generation. Ikke desto mindre skal vi stadig have øje for, at vi ikke falder i den anden grøft, hvor vi som fundraisere glemmer regel nummer et: Spørg.

De systematiske misforståelser bekæmpes med faktabaseret viden

Som et svar på udfordringen er der oprettet organisationer som eksempelvis Verdens Bedste Nyheder. Verdens Bedste Nyheder søger – ved hjælp af konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer – at oplyse folk om den udvikling og fremgang, der rent faktisk har været på mange områder i verden. Tanken er at give alle danskere adgang til en aktuel og nuanceret viden om verden. 

Tilsvarende lovpriser mange det oplysningsarbejde, som for eksempel Hans Rosling og organisationen Gapminder er bannerfører for. Gapminders mission er at bekæmpe det, organisationen ser som systematiske misforståelser om vigtige globale tendenser og proportioner i verden. Ifølge Gapminder fører sådanne misforståelser til en ødelæggende uvidenhed hos mennesker. Målet er at indgyde et mere faktabaseret verdensbillede hos os alle sammen. 

Både Verdens Bedste Nyheder og Gapminder taler til vores hjerner og søger at skabe kognitiv mening for os gennem viden. De tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling – og dermed forandring.

Viden alene fører ikke til handling, men hvad gør så?

Forskning i adfærdsændringer viser, at det ikke altid er nok at skabe kognitiv mening for at skabe forandring. 

For eksempel viser forskning – nok overraskende for de fleste – at det at øge bevidstheden om klimaforandringer ikke bør være et mål i sig selv, hvis vi ønsker reel klimahandling. Det lyder skørt, men forklaringen er simpel: Viden leder ikke nødvendigvis til handling.

Vi ved godt at rygning er usundt, men den viden får os ikke nødvendigvis til at holde op med at ryge. Vi har alle viden om, at motion er sundt - og slik er usundt - men den viden får os sjældent til at pakke slikket væk eller motionere mere. 

På samme måde kan vi ikke alene gennem oplysning og viden fremme den grønne omstilling og stoppe klimakrisen, ligesom vi ikke alene gennem viden om årsagerne til sult, kan stoppe hungersnød i verden. 

Vi har som NGO'er et ansvar for at inspirere til handling

Vil vi forandre verden til det bedre, starter det med en erkendelse af, at viden ikke nødvendigvis fører til handling. Meget viden hos mennesker kan faktisk føre til apati, stilstand eller kontraproduktiv adfærd.

NGO'ernes følelsesmættede – og af og til voldsomme indsamlingsretorik – kan ikke stå alene. Lige så lidt som stor viden om udfordringer i verden automatisk fører til forandring og handling i den virkelige verden.

Vi skal som ngo'er både give viden og følelsesmæssig mening for, at mennesker kan inspireres til handling. Samtidig skal vi søge at skabe en tilgang til oplysning, der også aktivt inviterer til deltagelse og giver mennesker kompetencer til at handle. 

Vi skal eksperimentere med kampagner, der inddrager folk og både formår at tale til deres hjerner og hjerter. Og vi skal arbejde med "slow fundraising". Alternativet til den 'hårde' fundraising er ikke færre donationer.

Det er derimod flere støttekroner og glade givere, der er en del af sagen.

/CSE